MusikUnik

I 2008 blev orkestrets dirigent Jørgen ’Misser’ Jensen og journalist Klaus Gjede inspireret af El Sistema, som er et venezuelansk musikprojekt, der giver børn fra fattige og svære kår mulighed for at spille musik og få en musikalsk uddannelse, og på den måde undgå at ende i den yderste fattigdom eller på gaden. Læs evt. mere om El Sistema her.

Med baggrund i denne inspiration startede de børneorkestret Young Care, hvor børn fra Rødovre og Høje Taastrup kommuner blev udvalgt til projektet. Orkestermedlemmer fra Rødovre Concert Band deltog som mentorer for børnene. 
Projektet har gennem tiden udviklet sig, og hedder i dag MusikUnik og omfatter kun børn fra Rødovre Kommune. Projektet holder til på Hendriksholm skole.

Musikprojektet administreres af Rødovre Musikskole og Rødovre kommune er økonomisk garant for dette enestående projekt.

Se MusikUniks facebook side. Læs om andre Musik Unik / Young Care projekter i Danmark.